Kompressionstøj sælges ofte på billeder af atleter midt i præstationen. Det er ironisk, for det er efter træningen forskningen finder de mest konsistente effekter. Meta-analyser peger på at kompression båret i timerne efter hård træning reducerer oplevet muskelømhed og kan fremskynde følelsen af restituerede ben, mens effekten under selve arbejdet er lille og usikker.
Trykket skal have en retning
Idéen bag kompression er graduering: strammest ved ankel eller håndled, gradvist løsere opad, så vener og lymfesystem hjælpes med at flytte væske mod kroppens midte. Efter tunge bendage, hvor mikroskader og væskeophobning giver de klassiske to dages ømhed, er det den transport der skal understøttes. Almindeligt stramt tøj uden graduering klemmer bare.
Sådan bruges det i praksis
Tag gradueret kompression på inden for en time efter træning og behold den på tre til fire timer, ved meget hård belastning gerne længere. Kvalitetskrav: angivet trykgraduering, fladstrikkede syninger der ikke skærer, og materiale der kan bæres i timevis uden at klø. Kompressionsstrømper til underbenet er det oplagte førstevalg, fordi læggen er kroppens fjerneste pumpestation og stedet hvor tyngdekraften arbejder mest imod.
Hvad kompression ikke gør
Den fjerner ikke skaden i musklen, og målt på blodmarkører er restitutionen stort set uændret. Effekten ligger i oplevelsen: mindre ømhed, mindre tunge ben, og dermed ofte bedre kvalitet i næste træning. Det er en reel, men beskeden hjælp, og den fungerer som supplement til, ikke erstatning for, søvn, mad og fornuftig programmering.
Ofte stillede spørgsmål
Skal man sove i kompressionstøj?
Anbefalingerne siger nej som udgangspunkt. Liggende er tyngdekraften allerede neutraliseret, og huden har godt af pausen.
Hjælper kompression mod skader?
Ved eksisterende hævelser og til flyrejser er der god logik. Som skadeforebyggelse i træning er dokumentationen tynd.